Den Kæmpestore Bjørn

Bare rolig…
Med titlen henviser jeg ikke til ham på billedet overfor, men til hans film!

Den kæmpestore bjørn er en ny dansk animationsfilm, som kommer i biografen til vinterferien. Nærmere betegnet d. 10. feb.

I den forbindelse var jeg så heldig at blive inviteret ind til Copenhagen Bombay for at tage et par portrætter af instruktøren Esben Toft Jacobsen og produceren Petter Lindblad.

Copenhagen Bombay er dem i dansk film, der tør rykke grænserne lidt – både i humor og i alvoren – så jeg er helt sikker på, at Den Kæmpestore Bjørn er værd at tage et kig på!

Filmen handler om forholdet mellem søskende, en fortryllet skov og ikke mindst om en kæmpestor bjørn..
mere siger jeg ikke, fordi film skal ses og ikke beskrives. Men du kan jo tage et kig på traileren her:

Det var en af de der dage, hvor den offentlige trafik er i total undtagelsestilstand, så det tog mig lidt over to timer at komme fra Nørrebro til Amager!

Heldigvis er jeg ekspert i at tage afsted i god tid, og havde nogle gode timer med D´herrer Esben og Petter – og deres gode kaffe.

Baggrunden på billedet nedenfor af Petter, er en væg af glasskabe propfyldt med Anders Morgenthalers samling af alverdens dukker og figurer – den ene mere gak at se på end den anden. De var super fede, og må være en fantastisk inspiration, når man laver skæve børnefilm! Jeg kom i hvert fald selv hjem med hovedet fyldt op af sære ideer, på den fede måde.

Noget jeg lagde mærke til på mit besøg, er at Copenhagen Bombay er utroligt gennemførte med deres brand, hvilket altid er noget, der glæder mit indre desiger-hjerte. Deres orange signalfarve går f.eks igen i deres lokaler, blandt andet på stole og et helt orangemalet toilet! I like!

Tak til Malene for at vælge mig som fotograf!

Du kan se flere af billederne på min portfolio: MiaElisabeth.dk

Glade hilsener,
Fotograf i København

Hvad synes du om billederne? Du er altid meget velkommen til at give mig noget feedback her på bloggen. Tak.

  • email
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Facebook
  • RSS
  • Digg
  • del.icio.us
  • StumbleUpon
  • Print
  • MySpace
  • Netvibes

Tags: , , , , , , ,

Smid en kommentar: